Sikke dog en interesse for tråden her.. Kom nu folks. Der er kommet mange nye ansigter til, som man aldrig har set før.. Det ville da være en oplagt mulighed for at se hvordan folk ser ud, så man har mulig for at undgå dem, til offentlige arrangementer.
Som Knud skriver, har jeg heller ikke rigtigt noget billede der er alt for kønt.. Jeg kunne måske sætte det ind fra mit pas, men det giver desværre nok et lidt forkert billede af hvordan jeg ser ud i dag, og jeg er også bange for at i vil dø af grin..
Mine oplevelser med modeltog startede da jeg blev født. Der stod min far med et lokomotiv i hånden og var klar til at tage imod mig. Op igennem hele min opvækst er jeg blevet hjernevasket, og derfor har jeg næsten ikke kunne undgå at interessere mig for modeltog.
Dette har så påvirket at jeg har haft næsten alle størrelser, først på rækken var spor 0, som jeg fik fordi jeg indgik et væddemål med mine forældre om at spise 2 stykker rugbrød med rygeost, hvor sygt var det lige. Det var en sej kamp at få det ned, og det lykkedes desværre heller ikke. Jeg fik dog toget alligevel..
Derefter var H0, så prøvede jeg spor N, så var det vist LGB der stod for tur. Mens jeg havde LGB "forelskede" jeg mig i en DB BR 218 i spor 1, det resulterede i at jeg solgte mit LGB og investerede i 218'eren i gammel rød, og en BR V100 samt nogle lige skinner og en transformator, til den nette sum af 10.000 gode danske kroner.. Det var mange penge for en knægt i min alder. Det har jeg haft i mange år, og det meste af tiden, har det stået i kasserne oppe på skabet. Så solgte jeg det til min far fordi jeg ikke brugte det.
Her på det sidste er jeg begyndt at samle på dansk spor H0, samt lidt spor 1 igen. Jeg er medlem af
http://www.spor1fyn.dk hvor vi er ved at opbygge et modulanlæg, se evt.
http://www.spor1fyn.dk. Lige et link til noget af mit tog..
http://www.spor1f...as_2-5.jpg
Ellers er jeg bosiddende i Odense.. Er født i 1981 20. August.. Jeg er uddannet Telefagtekniker hos TDC, hvor jeg har siddet i et Remotecenter, og serviceret LG Telefonanlæg hos små og mellemstore erhvervs kunder, nu er jeg så kommet til at køre i marken, hvor jeg installere samme type telefonanlæg + ADSL og PSTN i større og mindre mængder.
Så har jeg rodet lidt med hjemmesider og php, og jeg har lige været på 2 linux kurser.
Nu stopper jeg, inden i falder helt i søvn.. Det kan være der kommer et billede på et tidspunkt