Det er ikke så længe siden den debat blev taget op. Der var en ganske god artikel på Ingeniøren omkring emnet:
Det er nemmere sagt end gjort, når transportminister Lars Barfoed (K) lufter sin ide om at lade S-tog køre på kystbanen, mener adjunkt og transportforsker Alex Landex fra DTU. Han siger:
» Samlet set vil det være en kæmpe udfordring at konvertere kystbanen til et reelt S-banesystem på lige fod med de øvrige S-baner. Jeg vil hverken dømme ideen inde eller ude, men tidshorisonten er lang.«
Lars Barfoeds ide kom efter gårsdagens krisemøde med DSB First, Banedanmark og Trafikstyrelsen.
»Det vil endvidere blive overvejet, om Kystbanen og Øresundstrafikken på længere sigt skal organiseres anderledes efter den nuværende kontraktperiodes udløb i 2018. Blandt andet vil det indgå i mine overvejelser, om Kystbanen skal inddrages i S-togssystemet for at skabe en mere robust drift,« sagde ministeren.
Men ifølge Alex Landex kræver det, at signalsystemer, perronhøjder og togtyper skal ændres, før det er muligt at køre S-tog på kystbanen, fortæller Alex Landex. Han sammenligner tanken om at sende S-tog til Helsingør med den tidligere idé om at udvide S-togsnettet til at omfatte Roskilde.
»Mange af de tekniske ting kan give problemer. Der er forskellige strømsystemer, forskellige perronhøjder og forskellige fritrumsprofiler. Det vil sige S-togene er bredere end de nuværende Øresundstog,« siger han.
Banens fremtid skal overvejes
Ud over praktiske forhindringer, kan fremtidsplanerne for jernbanenettet også være en kæp i hjulet på ministerens S-tog, mener Alex Landex.
»Hvis man for eksempel vil lave en forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg, er det sandsynligvis fjerntog, der skal køre videre den vej og ikke S-banetog. Derfor er det vigtigt at hæve diskussionen højere op og se på, hvilken type løsning man bør vælge,« siger han.
Alex Landex påpeger, at en eventuel plan snart skal vedtages. Nye tog på kystbanen kan nemlig kræve nye signaltyper, og netop nu står Banedanmark over for at udskifte signaler på kystbanen.
På den ene side kan løsningen være ERTMS-standarden (European Railway Traffic Management System), der er i gang med at blive implementeret på tog i store dele af Europa, herunder også de danske tog. På den anden side kan man vælge et ECTS-system, der bliver S-togenes fremtidige signalsystem.
Det er muligt at udstyre S-tog med ERTMS-system, så de kan køre på begge typer signaler, men det er blandt andet signalerne, der er med til at gøre S-togenes perrontid kort og dermed øge tempoet for S-togene.
Hovedbanegården skal ombygges først
En S-togslinje til Helsingør kan blandt andet blive problematisk, når togene når til hovedbanegården i København. Her skal de nemlig skifte retning for at vende tilbage til Helsingør, og det kan i sig selv skabe problemer, selv om toget kan køre begge veje, fortæller Alex Landex.
»Det er væsentligt lettere at køre igennem hovedbanegården end at vende toget der, ganske enkelt fordi toget skal holde længere på perronen hvis det skal vende,« forklarer han.
Ud over at lufte ideen om S-tog på banen, igangsatte Lars Barfoed en taskforce, der skal udarbejde nye disponeringsplaner. Disponeringsplanerne afhjælper forsinkelser, for eksempel ved at indsætte et ekstra tog eller springe udvalgte stationer over, som det også er kendt fra forsinkede kystbanetog i dag.
Sidst men ikke mindst igangsatte Transportministeren arbejde med en ny køreplan, der skal hjælpes på vej af eksterne konsulenter. Det indebærer blandt andet, at der skal sættes nye regularitetsmål for strækningen og ændres i afgangsprocedurerne.
Man kan så spørge sig selv hvorfor man nødvendigvis behøver at avende samme materieltype, blot fordi det er et S-Tog. I Tyskland og mange andre lande har man S-Tog systemer med materiel som er tilpasset til de pågældende strækninger.
Hvis jeg ikke husker helt forkert, så mener jeg sågar at RER systemet i Paris kører med forskellige strømsystemer.
Løsningen ville vel egentlig bare være at anskaffe sig et hurtigt-accelererende togsæt, som passede til den nuværende kørestrøm på Kystbanen. Så kunne disse sæt vedligeholdes på Helgoland, og man ville ikke behøve at lave nogen ombygninger.
Disse togsæt kunne så også evt. anvendes mellem København og Roskilde når denne strækning får bedre kapacitet ved åbningen af den nye hurtig-strækning til Ringsted
Kystbanen som en del af S-banen
