Hejsa
Jeg laver lige en tråd hvor man kan skrive om ens værste/bedste oplevelser med forsinkelser, og jeg lægger ud med noget fra påsken:
Vi var i Berlin i påsken og fløj derned (dejligt hurtigt) og tog toget hjem, hvilket kom til at tage 13 timer. Vi vidste godt at der var sporarbejde mellem Berlin og Hamburg og mellem Vojens og Vamdrup så det var regnet ind i tidsplanen.
Hos DB fik vi pga. den lidt forlængede rejsetid serveret et stykke kage og noget at drikke til gratis, mens folk på 1. fik et mindre måltid, rigtig god service!
Det gik fint helt til Padborg, hvor vi så skulle med bus til Frederica. Der var sat så lidt tid af til busturen i DSBs særkøreplan at selvom vi kun skulle ind og afsætte passagere i Rødekro, Vamdrup og Lunderskov kom bussen over en halv time for sent til Frederica, men så var der jo bare mindre ventetid troede vi, men nej, fordi der var jo også sporarbejde på fyn, og der holdt vores tog for stop i 25 minutter, og der stod bare på skræmen på banegården 3 min. forsinket, 6 min. forsinket, 9 min. forsinket osv. indtil det endelig dukkede op, dejligt så var det direkte til Hjørring. Men da vi så var lidt udenfor Århus sagde togføreren "Da toget er forsinket vil det fra Århus H fortsætte som IC tog til Lindholm med stop på alle stationer"
Yes, så røg der lige en ekstra time på. En halv time ekstra med stop på alle stationer og en halv times ventetid i Aalborg på det næste ICL til Hjørring.
Noget ala. det samme skete efter sidste års sommerferie hvor vi kom med ICEen fra Hamburg der blev en time forsinket i ankomst fra depotet til Hamburg Hbf, og derfor kørte det kun til Frederica, hvor vi så blev smidt over i et IC tog der pga. at BaneDK ikke var færdig med deres sporarbejde blev forsinket så vi ikke nåede Re toget fra Århus mod Aalborg. Den dag kom vi ca. 2 timer forsinket hjem. Dog serverede DSB på vej derned kaffe, vand og is i Frederica pga. sporarbejdet.
Men så skal det også siges at DSB faktisk sjældent er forsinket i forhold til DB, for da jeg var nede på Berlin Hbf en aften, var et EC tog fra Wien til Hamburg 30 min. forsinket og et ICE tog fra Berlin!! til Hamburg 20 min. forsinket.
Hvad har i oplevet i ind og udland?