Vi har i de sidste par uger arbejdet med at opdatere de MX og MY-lokomotiver her på siden, så de kan gøre brug af en ny og bedre lyd. Lyden stammer fra en GM 16-567-motor, altså samme motor som i en MY.
Udover lyden har vi også arbejdet på at få dem mere ens, hvad angår lys, gashåndtag, bremsere mm.
Der er også blevet googlet løs efter fakta, såsom hestekræfter, trækkraft, brændstofniveau og brændstof-forbrug.
MY-lokomotivet:
- Førerhuset er det samme som i Common Cab & Sound version 2.
- Hestekræfter går fra 1500-1950 afhængig af hvilket lokomomotiv du vælger.
- Røgen er forskellig fra lokomotiv til lokomotiv.
- Brændstofniveau på 3400 liter og et forbrug fra 15-425 liter i timen.
MX-lokomotivet:
- Førerhuset er fra Common Cab & Sound version 2, dog med kontrollamper*, amperemeter*, speedometer, omdrejningstæller* (Open Rails) og brændstofmåler* (Open Rails)
- Hestekræfter fra 1425-1445 afhængig af lokomotiv
- Brændstofniveau på 2700 liter og et forbrug fra 14-340 liter i timen (fiktive tal)
Fælles for både MX og MY-lokomotivet er:
- Normal og fjernlys
- Horn
- Fløjte
- Start og stop af motor (Open Rails)
- Skift førerhus (Open Rails / MSTSBin)
- Dansk hjælp til lokomotivet **
Bemærk: Ved installationen af MY eller MX-lokmotivet har du følgende valgmuligheder:
Lyd og førerhus:
- Common Cab & Sound version 3 (omtalt foroven)
- Common Cab & Sound version 2
- Lyd og førerhus fra GP38-lokomotiv
Togsimulator:
- Open Rails (lokomotivet kan ikke køre i MSTS uden MSTSBin installeret)
- MSTSBin (lokomotivet kan ikke køre i MSTS alene)
- Microsoft Train Simulator (Kan køre i alle 3 versioner)
Ligeledes er det muligt ved installationen af et MX eller MY-lokomotiv at hente og installere Common Cab & Sound.
Pakkerne hedder:
- Alias (Common) Cab & Sound til MY v. 3:
http://www.tog-sim.dk/dl/1358
- Alias (Common) Cab & Sound til MX v. 3:
http://www.tog-sim.dk/dl/1359
* Fiktive placeringer
** Afhængig af sproget ved installationen. Se installationshjælp.