Hej
Dingo du skriver at du gerne vil have en softwarefabrikant der tager det seriøst at lave en tog simulator ? Jamen hvad mon de da egentligt laver derovre hos RS.com ? Men først hvem er RS.com ? JO RS.com er en del af de mennesker der har siddet hos KUJU og har udviklet den første Rail Railsimulator. Disse mennesker var så kede af EA games og KUJU´s dårlige service over for brugerne at de dannede deres eget firma RS.com. Det har så resulteret i RailWorks, hvor der er kraftige forbedringer og større stabillitet i selve kernen af spillet i forhold til ældre udgaver.
Der er lige frigivet en upgrade til RW kaldet 2010 indeholdende nyt rullende udstyr samt to fuldt virkende nye tyske signalsystemer, og der er mere på vej i løbet af sommeren, med bla fuld virkende vejoverkørsler.
Med hensyn til lys på togene, så virker RW en hel del anderledes end MSTS, og der skal laves nogen ændringer i grafikmotoren for at lys vil kunne vises korrekt. Dette arbejdes der også på, selv om det går langsomt. Men ud over det kan du sagtens få lys på dine tog, det skal bare indbygges af 3D designeren der har lavet toget ( Der findes faktisk et par Franske loks der kan ). I samme moment kan jeg da godt more mig lidt over MSTS, selv de mindste oldtimer damplokomotiver der havde petroleumslamper som forlygter, når du tænder lyset på dem, ja så er der lige så meget knald på lyset som er er ved en rockkoncert.
Prioriteringsrækkefølge ??? Ja den kan virke lidt sjov en gang imellem, men du skal huske at RS.com er et lille firma med omkring 10 ansatte, og de er nødt til at prioritere ting der kan sælges, så som nye ruter, nyt materiel og lign meget højt, der skal ligesom penge i kassen så alt det andet også kan blive fikset. HUSK også at hos KUJU var de 50 - 60 mand om samme opgave, og de gjorde faktisk et havlskidt job. Set i det lys synes jeg nok at RS.com gør en indsats for at få tingene til at virke efter brugernes ønsker.
Jeg for én har i hvertfald tænkt mig at have en god portion tålmodighed med dem, og give dem en ekstra chance dér hvor andre siger stop. På trods af RW´s mangler har den faktisk allerede udviklet sig til en langt bedre simulator end MSTS var. Prøv at tænk over dette: Hvis RW og MSTS var kommet på markedet samtidigt, og vi samtidigt ser på den support som henholdsvis MS og RS.com har ydet, hvilken simulator tror du så ville være den mest populære ?
PS. Jeg kan så lige sige at for mig er MSTS 100% OUT. Gunden til dette er bla MSTS ustabillitet når med arbejder med større ruter. Det er absolut ikke spor morsomt at skulle sidde en gang om ugen og fejlfinde en spordatabase. Der er også meget kraftige begrænsinger på hvor meget der kan pyntes på landkabet i MSTS uden at den går ned når man gemmer. Sådanne ting er jeg NOGET træt af, så langt hellerre RW med de fejl og mangler den har. Så er der jo også lige den lille ting, at fejlene og manglerne nok skal blive rettet med tiden.
PPS. Jeg skulle også lige huske at fortælle at der ER mere nyt Dansk på vej til RW, Nicolaj har jo udgivet MZ der er i en klasse for sig. Hvis alt ellers flasker sig vel, vil det inden for overskuelig tid være muligt at køre på DK2000 med Dansk signalsystem og skiltning, måske siddende i en ME. Jeg ved at StigC gør et kæmpearbejde for at få signalerne til at virke.