Faldt over denne artikel. Jeg håber ærlig talt at den ikke er sand, ellers er det sgu noget af det mest pinlige der kan ske
Et prekært uheld på toilettet forsinkede søndag eftermiddag TGV-toget fra Paris til La Rochelle i det vestlige Frankrig.
En 26-årig franskmand tabte sin mobiltelefon ned i toilettet og i bestræbelserne på at fiske den op igen, blev mandens arm suget fast ved skulderen i toilettets suge-skylle-system.
Togets personale kunne ikke hjælpe, og personalet måtte derfor tilkalde brandvæsenet på den næste station, men heller ikke redningsfolkene kunne hjælpe manden ude på toilettet.
Brandfolkene måtte derfor skære toilettet fri og løfte manden ud på perronen med toilettet på armen.
- Han blev skåret fri ude på perronen og ud over lidt skrammer og dårlig lugt, var han uskadt, fortæller en brandmand ifølge Daily Telegraph.
Der forelægger ingen oplysninger om mobiltelefonens skæbne...