Der findes ikke p.t. nogen af de 3-sporede jernbanefærger som færdigmodel eller som samlesæt i H0.
Firmaet Hobby Trade - det var dem, der lavede den lille 1-sporede "Ærøsund" til en bagatel af 13.000 kr - annoncerede på et tidspunkt på deres hjemmeside, at de ville komme med en af de store Østersøfærger; men planen er vist droppet indtil videre.
Heljan annoncerede på et tidspunkt, at de muligvis ville komme med "Kong Frederik IX" som løft-i-flok projekt. Om det bliver til noget, må tiden vise.
Men så er der alternativer i form af relativt billige karton modeller, som man så selv kan forsyne med træbund, spor osv. Via
http://www.kleinserien.de/d/index.htm kan man købe "Deutschland I" (der sejlede Gedser - Grossenbrogde og Rødby - Puttgarden)og "Deutschland II" (der sejlede Rødby - Puttgarden indtil 1997) fra firmaet "Wilhelmshavener Modellbaubogen". Begge fås både i str. N og str. H0. Jeg vil anbefale, at man i givet fald køber str. N og så selv sørger for opfotografering til str. H0.
Via
http://www.hometown.aol.com/conysmode...modellbau/ kan man købe hhv. "Warnemünde" og "Danmark I", der begge sejlede Gedser - Warnemünde. De fås dog kun i str. N; men trykket er knivskarpt, så man selv kan få det opfotograferet til scala H0. Samme firma har iøvrigt lovet at komme med "Kong Frederik IX" som kartonmodel til næste år. Dog ligeledes i str. N.
Med venlig hilsen
Jens R. Eriksen