MSS skrev:
Du skal tænke på at en fast forbindelse er en meget dyr sag, så det nytter ikke noget at man via en parallelforbindelse sænker mængden af trafik over den nye forbindelse. Det vil være dårlig trafikplanlægning..!
Dertil hører at transporttiden med togfærge vil nok være omkring 1 1/2 time -du er til sammenligning over den faste forbindelse på ca. 10 minutter, så det kompenserer altså også noget for at man skal en omvej nede i Tyskland...
Lokale kapacitetsproblemer på forbindelsen kan jeg ikke se. Den internationale transport får to årer -Storebælt og Fehmernbælt. I de første år efter åbningen af Fehmernforbindelsen vil man naturligvis tilstræbe at få så meget trafik den vej som muligt, for at man kan betale lånene hurtigt tilbage. Derefter kan man fordele trafikken efter behov.
Det eneste kapacitetsproblem bliver såvidt jeg kan se, ganske som nu, på Sjælland.
Fehmarnforbindelsen bliver hverken dyrere eller billigere af, at man forulemper nogle rejsende ved at føre dem en anden vej end den, de skal. Og hvad med jernbanepassagerer mellem Næstved/Nykøbing F og Güstrow/Stralsund? Disse ordninger med at betale lån tilbage (bompenge) er et bedrag. Man kan ligeså godt lægge betalingen for dem, der kører mellem Herning og Vildbjerg.
Forleden blev det oplyst i radioen, at der ikke er plads til den stigende mængde gods i tog på Øresundsbroen, altså mellem Svågertorp og Kastrup. Der er godskunder, der afvises fra jernbanen. Tænk, hvis man kunne sejle nogle af dem via Helsingborg.
Jeg véd ikke, hvad du mener med international transport. Jeg kan i hvert fald få øje på flere årer via Helsingør, Gedser, Tønder, Hirtshals og Frederikshavn (muligvis ikke komplet).
Scandlines har tilsyneladende bedt om, at Gedserbanen bliver konverteret til en omfartsvej i Nykøbing F - altså de 112 mio i trådens navn. Et sådant anlæg er påkrævet, bevares; men tænk, om man i stedet læssede lastbilerne på jernbanevogne (det kunne man gøre i Gedser, Rostock eller Warnemünde), sejlede vognene over og kørte dem i tog til steder på Sjælland eller i Skåne. Det ville lette presset på E55.
Fortvivl ikke over parallelforbindelser. Det er jo netop jernbanens adelsmærke og kaldes netstruktur.