Steamhammer skrev: Forestil dig at f.eks en bilfabrik laver en dårlig bil som de så trækker tilbage pga. de mange fejl den er behæftet med, tror du de vil forære den væk til en anden fabrik eller lign.? det er jeg ret sikker på at de IKKE vil.
Nu er årsagen til at biler, fødevarer og andet bliver trukket tilbage som regel fordi de udgør en fare eller en sundhedsrisiko
Steamhammer skrev: Og jeg kan da heller ikke fortænke Erich i at han ikke vil ligge navn til noget som han mener er dårligt.
Det er hans gode ret og så må folk jo bruge noget af det andet han har lavet.
Det er korrekt at det er hans ret. Det er nu bare trist at han åbenbart er den eneste der mener at den er dårlig. Det er nok den rute som jeg har benyttet mest, både bare til at køre på men jeg har også hygget mig med at lave forskellige aktiviter, hvoraf nogle er ude i omløb. Jeg har endnu ikke prøvet nogen dansk rute som står mål med denne med hensyn til muligheder. DK2000 kan jeg desværre ikke bruge da den myrder min MSTS i Malmø uden noget varsel og uden nogen meddelelse. Det er kun DK2000 der gør dette og kun i Malmø. Det er ikke nogen kritik af DK2000 men blot en anmodning om hjælp til at løse problemet.
Steamhammer skrev: Vi må lære at respektere folks ophavsret, som indebærer at man kan tilbagekalde noget man ikke er tilfreds med, surt for dem som har ofret tid på forbedringer, men sådan er det!
Helt klart. Ophavsret SKAL respekteres ganske som ved enhvert anden software, men det at komme med konstruktiv kritik, forslag og idéer er absolut ikke et brud på ophavsret. Hvis jeg videredistribuerede min kopi af Denmark 1.0b så ville det være et brud på Erichs ophavsret, men det er faktisk også det eneste og det kunne jeg aldrig drømme om at gøre.
Men når snakken nu går på ophavsret, men har så retten til de forbedringer der er lavet? SÅ vidt jeg har erfaret, så er det Kim der står for alle patchene, og det må i så fald være ham der har ophavsret til disse? Det ser imidlertid ud til at disse også er fjernet så det er nu heller ikke muligt at hente patchene, så hvis nogen har Denmark 1.0b men ikke fået patchene, så kan de ikke få dem nu. Det mener jeg er forkert.