Marc skrev: Den eneste ulempe ved de røde IC-tog, var de uendelige lange rangertider hver gang der skulle skiftes kørselsretning.
Det blev selvfølgelig reduceret en anelse ved åbningen af Storebælt.
Den eneste ulempe? Man kan godt høre at du aldrig har kørt i et rødt IC-tog Marc..!
Jeg holdt som "togtosse" også meget af dem, og savner dem da den dag i dag, men absolut kun af nostalgiske årsager!
Nøgternt set var der mange gener ved de røde IC'ere:
Vognene rystede og buldrede og knirkede når de kom op i fart, og særligt under kørslen over Fyn var det en god idé at blive siddende på sin plads, for ellers blev man kastet fra side til side.
Hvis man bestilte plads var det ligeledes en god idé at vælge pladser midt i en vogn så man ikke skulle høre på bogiernes knirkelyde hele vejen :?
Nedbremsningen kunne også være ganske ukomfortabel og rykvis -for ikke at tale om støjen fra skivebremserne -det var svært at føre en samtale imens toget bremsede... Til gengæld tog det så en evighed før toget kom op i fart igen
Hver gang jeg skal til Jylland glæder jeg mig over IC3'ernes komfort. Det er gode tog!
Det eneste der generer mig ved dem, er at der kun er storrumsvogne, og motorenes brummen i endevognene. Endelig kan jeg savne den rigtige togkiosk.