MSS skrev: Du skal tænke på at en fast forbindelse er en meget dyr sag, så det nytter ikke noget at man via en parallelforbindelse sænker mængden af trafik over den nye forbindelse. Det vil være dårlig trafikplanlægning..!
Dertil hører at transporttiden med togfærge vil nok være omkring 1 1/2 time -du er til sammenligning over den faste forbindelse på ca. 10 minutter, så det kompenserer altså også noget for at man skal en omvej nede i Tyskland...
Lokale kapacitetsproblemer på forbindelsen kan jeg ikke se. Den internationale transport får to årer -Storebælt og Fehmernbælt. I de første år efter åbningen af Fehmernforbindelsen vil man naturligvis tilstræbe at få så meget trafik den vej som muligt, for at man kan betale lånene hurtigt tilbage. Derefter kan man fordele trafikken efter behov.
Det eneste kapacitetsproblem bliver såvidt jeg kan se, ganske som nu, på Sjælland.
Der kan meget hurtigt opstå lokale kapacitetsproblemer på Fehmernforbindelsen. Husk på at Storestrømsbroen og Fehmersundbroen stadig vil være enkeltsporede, og banen på den tyske side indtil Lübeck bliver også enkeltsporet indtil 2025.
Så hvis trafikken stiger mere end forventet (som på både Øresund og Storebælt), kan der hurtigt opstå kapacitetsproblemer.
Desværre bliver der i Danmark ofte lavet mange besparelser på de nye anlæg, for at de kan blive godkendt politisk, at anlæggene får væsentligt mindre kapacitet. Dette er meget uheldigt, når man så et par år efter anlægget er færdigt, kan se at det allerede er for lille.