jmp skrev:
Nu står der jo ikke, at de er utilfredse med sporarbejdet.
Nej, og det viser sig at det heller ikke er sporarbejdet der er årsagen! Det er faktisk, endnu engang, lønnen der er årsagen til denne arbejdsnedlæggelse.
Følgende er sakset fra
http://www.ARRIVA.dk
ARRIVA.dk skrev: Lokoførerne i Midt- og Vestjylland har nedlagt arbejdet. Ingen af Arrivas tog kører i dag.
Efter at både passagerer og Arrivas ledelse hele morgenen har måttet kigge langt efter en forklaring på arbejdsnedlæggelsen fra lokoførerne, viser det sig nu, at arbejdsnedlæggelsen bunder i et krav om højere løn.
- Vi kan med undren konstatere at arbejdsnedlæggelsen bunder i et lønkrav på ekstra 10 %. Kravet kommer kun to måneder efter, at lokoførerne i forbindelse med overenskomstforhandlingerne har fået en lønstigning på 15 %. Hvis lokoførererne ikke kan få de ekstra 10 %, vil de i stedet have fyret den lokale ledelse. Det er fuldstændig utilstedeligt og naturligvis ikke krav, vi hverken kan eller vil efterkomme, siger Jan Wildau, kommunikationsdirektør i Arriva Skandinavien A/S.
I morgen, fredag, kl. 9:30 overgår sagen til forhandlere fra DA og LO, der vil vurdere, hvorvidt strejken er ulovlig, og lokoførerne kan tvinges tilbage på arbejde.
Alle Arrivas tog holder stille på alle strækninger (se kort her). Det vides ikke på nuværende tidspunkt, hvornår arbejdet genoptages, men det forventes at togene tidligst vil køre igen i morgen formiddag.
Hold øje med
http://www.arriva.dk for seneste nyt i sagen.