KH skrev: Toger der blev døbt var DB 605 sæt 07, toget fik overraskende nok navnet Århus. Champangneflasken blev svunget af borgmester Vammen....
Et par hundrede mennesker overværede i dag en festlig togdåb på Århus H arrangeret af DSB Salg Udland og DSB Salg Region Nord- og Østjylland. Seancen var arrangeret for at markere og festligholde den eksplosive vækst, der har været i trafikken mellem Danmark og Tyskland.
Til dåben var der både hjemmebagt kransekage, champagne og underholdning ved Aalborg Jernbaneorkester.
Århus-borgmesteren Nicolai Wammen (S), der var indbudt til at stå fader til toget, glædede sig over den succes, DB og DSB har haft med den nye togforbindelse mellem landene.
Søren Eriksen gjorde status og forklarede i sin tale, at der i de ni måneder, den nye forbindelse mellem Århus/København-Hamburg-Berlin har eksisteret er blevet solgt 120.000 billetter på strækningen. Han blev i mandags imponeret, da han talte med salgsmedarbejderne i Esbjerg. De kunne fortælle ham, at det ofte ikke er muligt at få billetter til toget flere måneder ud i fremtiden.
Togsættet, DB BR 605 x07, fik navnet 'Århus' og bærer nu byens byvåben. I december sidste år fandt en tilsvarende dåb af et ICE TD-tog sted på Københavns Hovedbanegård.