Det er som sådan ikke så skidt, men hvis jeg må give et rigtig godt velment råd, så er det sortere meget mere i billederne. Det koster jo nærmest ingenting at tage 100 billeder i dag, men det betyder jo ikke at alle 100 bliver stjerneskud! Så tag i stedet at vælg de 5 eller 10 bedste ud, og vis dem til folk.
Selv de bedste fotografer tager også flere "fejlskud" end "vindere", de viser bare ikke fejlskudene frem.
Man kender det jo formentlig også selv fra besøgene hos familien, "kom så skal I se mine 500 billeder fra New York", og man har næsten givet op før man er gået i gang. Havde de nu valgt at vise de 50 bedste af byen, i stedet for 10 billeder af den samme skyskraber, så var det i stedet blevet en nydelse.
Og vigtigst af alt, lyt til hvad folks kritik/ros/kommentarer, men "keep on going"! Er folk ikke enige med én i at det er den næste Mona Lisa man har kreeret, jamen så er det bare op på hesten og prøve igen!