De samme luftfotos kan også findes på
http://ejendomsfakta.netborger.dk , som jeg personligt har betydelig glæde af. Bortset fra Københavns Kommune kan der søges på næsten alle adresser i hele landet, hvorfra man så kan navigere hen til det ønskede (inkl. København).
Stationsbygningen på Enghave st. ligger ved Sønder Boulevard udover spor 4. Trappen til Enghavevej eksisterede næppe dengang.
Sporvejshistorisk Selskab har for øvrigt udgivet en bog og et billedhæfte om sporvejslinie 3 og tilsvarende fra en række andre sporvejslinier. Se
http://www.sporvejsmuseet.dk > Foreningen > Udgivelser. Her er der en række billeder og oplysninger, du sikkert vil kunne få glæde af. Hvis dit lokale bibliotek ikke har dem, kan de sikkert bestilles hjem.
Af andre relevante bøger kan nævnes Banebøgers "Københavns S-bane" fra 1984 og "Byens Baner" fra 1997.
Med venlige linie 3-hilsner
Leif Jørgensen