Hej Erich
Jeg har lige været en tur i vores eget "hjemmebibliotek" og hitte bogen "Nordbanen - med tog til Nordsjælland gennem 125 år" af John Pulsen, Historisk-topografisk Selskab for Lyngby-Taarbæk Kommune, 1991. På side 124 står bla.a.:
"Publikumsdelen af den nye station kunne ibrugtages 20. april 1958, hvorefter den lille rest af den gamle station blev nedrevet og personaledelen af den nye station kunne opføres på dens plads. Først derefter kunne posthuset, der havde huset personalerum, nedrives sidst i 1958 og brodækket føres videre nordpå. Syd for stationen lagdes omfartsvejen, hvor man hidtil havde haft den forlængede Jernbanevej, og villaerne langs den oprindelige jernbanesti blev nedrevet. Omfartsvejen kunne ibrugtages fra Jægersborgvej og nordpå i 1960, og såvel nord som syd for stationen indrettedes under vejbroen butikker.
(...)
En meget stor busterminal indrettedes syd for den gamle stationsforplads, hvor 10 ejendomme blev nedrevet og en ny vejforbindelse til Lyngby hovedgade etableret. Busterminalen fik perroner langs begge sider og en mellemliggende dobbeltperron, så der var plads til i alt 23 busser. Langs vestsiden af busterminalen anlagdes en ensrettet gade for lokalfærdsel fra stationen til Hovedgaden. Anlægget af omfartsvejen medførte også, at der måtte opføres en helt ny viadukt som Kongevejen over såvel banen som motorvejen, og viadukten over banen udformedes med plads for evt. 3. og 4. spor.
Vest for banen startede nord for Ulrikkenborg Plads opførelsen af den store 9-etagers ejendom Lehwaldsvænge, hvor tidligere udflyttergården Ulrikkenborg havde ligget, og her anlagdes også en offentlig parkeringsplads.
Som supplement til ovenstående kan henvises til et filmklip på
http://www.dr.dk/kroeniken/1950erne/h...nsbyen.asp der viser ombygningen af Lyngby st. ca. 1956-58.
Med venlige Lyngby-hilsner
Leif Jørgensen