Bortset fra akkumulatorvognene på Nørrebrolinien 1897-1902 og nogle forsøg med pantograf på linie 20 omkring 1930, så havde alle elektriske sporvogne i København trolleystang. Det gælder også ledvognene.
En lidt mere passende grundmodel til en københavns ledvogn vil dog nok være Ralf Riemers Düsseldorf GT6 Wagen nr. 2415 fra
http://www.strabsim.net . Den har nemlig kun en forlygte ligesom sine københavnske fætre.
2415 kom i øvrigt sammen med søstervognen 2401 til Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm sidste år (eller var det i år?). De skal ikke køre her men bruges som reservedele til KS 815 og 890. Hvor meget der er tilbage af vognene i øjeblikket, ved jeg desværre ikke.
Men her har vi altså en sporvogn, der faktisk har været her i landet!
Med hensyn til repaint så har både HEC og jeg forsøgt os med den vogn, Per viser frem. Desværre har konstruktøren ikke taget højde for, at vognen skal kunne males i flere kulører, så vinduespartierne på fronten og bagenden bliver gule i stedet for den korrekte hvide.
Men måske kan vognen bruges til Düsseldorfs 2412, der var på prøvekørsel her i København i 1957-58, og som nu findes på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.
Mere repaintvenlig men ikke helt så korrekt er Alexander Kleins Wien E1 fra bla.a.
http://www.strabsim.net , som jeg har forsøgt mig med og med noget bedre resultat. Desværre synes skaberen Alexander Klein at være som sunket i jorden, og da Readme ikke nævner noget om repaint, ved jeg ikke om jeg må offentliggøre vognen.
En interessant grundmodel for en scrapvogn kunne være Nandis Berlin T24 fra
http://www.strabsim.net. Jeg har ikke forsøgt mig med den, men den er brugt til et par svenske modeller. Særlig interessant for os er selvfølgelig trolleystangen og lanternerne. Til gengæld har den nogle tynde vinduesinddelinger, som de københavnske scrapvogne ikke havde.
Et alternativ kunne være Fabians TW 222 fra Kassel fra
http://www.the-train.de. Den har pantograf og langsæder, men vinduerne passer.
Endnu en alternativ grundmodel er Ralf Riemers Lowa ET54 fra
http://www.msts-strabafanpage.de. Her falder pantograf og dobbeltdøre i øjnene, men til gengæld passer vinduer og tværsæder.
En Dukke Lise vogn er heller ikke udelukket. Her kan T4D fra
http://www.msts-strabafanpage.de bruges. Den findes i flere varianter inkl. en svensk.
Så der er nogle muligheder. Jeg skal lige have færdiggjort en ny serie flagvogne, så skal jeg nok se på sagerne.
Bedst af alt vil dog rigtige københavnske vogne dog være. Så Bjarne og Carl; som jeg tidligere har skrevet, så skal I bare skrive til mig, når I vil lave noget. Så skal jeg nok bidrage med tegninger, billeder, råd og ideer og tillige repainte bagefter (det gælder selvfølgelig også andre bygmestre).
Med venlige sporvogn-hilsner
Leif Jørgensen