Ja, det er et eksempel på en hel stamme.
Det er faktisk et glimrende billede, som viser hvor skidt det står til for jernbanedriften i Danmark. En jernbanehistoriker vil nyde et sæt billeder af sådan stammer fra den gang det var sammensat af spritnye røde vogne, henover tiden med de mosgrønne/muggrønne versioner til de nuværende blå...
Sådanne billeder vil sjældent komme fra producenter og operatører, så der er faktisk kun amatørfotograferne som kan fastholde denne udvikling.
Godstog: Ja, de er rigtig nok enormt lange, men hvis man er heldig og befinder sig i en god afstand kan man sagtens få et helt tog. Enkelte billeder på afstand kombineret med billeder der viser forskellige udsnit vil give en glimrende dokumentation af hvordan de store godstog er sammensat. Og serien behøver ikke være præcis fra samme tog, men kan godt være samme afgang taget over flere dage. Det skal selvfølgelig bare være nævnt i beskrivelsen.
Eksempler kunne være papirtoget, trætoget, containertoget, de lange gennemgående tyskland-sverige...
De der @#ä% forlængerledninger; dem slipper vi nok ikke helt for, men billeder af tog vil blive bedre hvis man tager den ud på strækningerne fremfor at tage dem på et stort stations/godsareal, netop på grund af ledningerne. Et godstog trukket af Railion EG vil nu også se malplaceret ud hvis ikke der er nogen ledninger