Generelle regler Det forventes at enhver form for ytring på Tog-Sim.dk systemet udføres efter almindelig net-etikkette. Ytringer med indhold af følgende art er ikke tilladt:
Racistiske budskaber eller udsagn
Politisk propaganda
Nedsættende ytringer rettet mod Tog-Sim.dk samt dets ejere, ansatte og frivilligt medvirkende
Udbredelse af budskaber som har til hensigt at skade tjenesten og/eller tjenestens omdømme (og hermed de øvrige medlemmer). Herunder opfordring til at boykotte tjenesten eller dele heraf
Udsagn af stærkt injurierende karakter
Offentliggørelse af fortrolige virksomhedsrelaterede oplysninger som er uretmæssigt erhvervet
Personlige angreb, herunder tilsmudsning af andre brugere, tidligere brugere, administratorer, moderatorer, gæster, ansatte, partnere eller andre som er knyttet til Tog-Sim.dk tjenester
Markant brug af bandeord og "STORE" bogstaver
Telefonnumre, adresser og andre kontaktoplysninger på private personer
Breve, meddelelser o. lign. med kommercielt, stødende, diskriminerende eller irrelevant (spam)indhold
Før du begynder en ny tråd (dvs. en debat om et emne) bedes du sikre dig, at emnet ikke allerede diskuteres i en anden tråd. Nye tråde skal enten være informationsgivende eller debatskabende
Indlæg som er klart irrelevante i forhold til det valgte forum vil blive flyttet til korrekt forum
Beskeder af privat karakter mellem enkelte brugere vil generelt blive vurderet som irrelevante, idet der henvises til brug af mail eller beskedcenter
Det er Tog-Sim.dk's ansatte og/eller moderatorer som alene vurderer om en tråd eller et indlæg er irrelevante eller på anden måde i uoverensstemmelse med dette regelsæt
Hvis du føler en tråd eller et indlæg er blevet uretmæssigt slettet eller låst, bør du rette personlig henvendelse til moderator@tog-sim.dk med evt. klage og anmodning om forklaring. Herefter tages stilling til den pågældende sag og din henvendelse vil blive besvaret. Sådanne klager besvares IKKE på forum og indlæg herom betragtes derfor som irrelevante og vil blive slettet
Forslag til ændringer og forbedringer af systemets nuværende tekniske og designmæssige udformning er velkomne i forum, specielt under "Off-Topic - Ideer".
Kommentarer og spørgsmål omkring Tog-Sim.dk's politik skal stilles i en mail til info@tog-sim.dk og ikke i forum
Kommentarer og spørgsmål omkring andre medlemmer, herunder også tidligere medlemmer og eventuel årsag til deres ophørte medlemskab, skal stiles i et personligt brev til moderator@tog-sim.dk og ikke i forum. Af respekt for det enkelte individ diskuteres dettes opførsel ikke offentligt
Det ikke er tilladt at agere talerør for andre personer - uanset om disse har, eller ikke har, en profil på systemet
Det er ikke tilladt at have mere end en profil på sitet, der er desuden ingen ide i at have mere en en enkelt profil pr. person. Findes der dobbelt profiler vil den ene profil blive slettet uden varsel!
Signatur-regler:
- Max 5 linier med ren tekst eller
- Max 3 linier og ét billede. ( Max størrelse 468x60 pixels )
- Ingen animerede billeder.
- Ingen smileys.
- Max 2 forskellige farver, dog ikke rød.
- Max ét hyperlink ( Dette må ikke henvise til kommersielt website ) og max én mail-addresse er tilladt.
Det er ikke tilladt at indsætte/uploade billeder som indholder nogen former for graffiti eller blodige ulykker.
Moderator beskeder Enhver besked skrevet af en moderator med rød tekst kaldes en moderator besked og denne SKAL følges uden vidre kommentar og/eller diskussion, sker dette ikke kan det medføre en advarsel eller i yderste tilfælde ban fra siden i kortere eller længere periode.
Skulle der være kommentare til en sådan moderator besked bedes disse rettet enten til moderator@tog-sim.dk eller i en privat besked, direkte til den moderator der har skrevet beskeden.
Sanktioner Brud på adfærdsreglerne behandles efter moderatorernes og Tog-Sim.dk's bedste skøn.
I de fleste tilfælde vil indlægget blot blive slettet/låst og/eller brugeren få en henstilling om at overholde reglerne i fremtiden.
I grove tilfælde samt gentagelsestilfælde gives en formel advarsel eller brugeren nægtes adgang til Tog-Sim.dk i kortere eller længere tid.
I særligt grove tilfælde rettes om nødvendigt henvendelse til internetudbyder eller til politi for at få stoppet eller påtalt overtrædelserne.